Select Page

Sherlock: A Study In Pink

Militærlægen John Watson vender hjem fra krigen i Afghanistan. Han er boligløs, men en ven sætter ham i forbindelse med den excentriske detektiv Sherlock Holmes som leder efter en bofælle. Dr. Watson flytter ind hos Sherlock Holmes i Baker Street 221 B og bliver hurtigt involveret i en sag om en række mystiske selvmord.  Seneste offer er en kvinde klædt i lyserødt, der har efterladt ordet “Rache” på gulvet. Sagen fører Sherlock til en konfrontation med en uhelbredelig syg seriemorder, der er fast besluttet på at gøre Sherlock til sit næste offer.

Episoden er skrevet af Steven Moffat og produceret af Hartswood Films for BBC Wales. Den blev instrueret af Paul McGuigan. Producers og executive producers bestod af, Sue Vertue (producer), Mark Gatiss (executive producer), Steven Moffat (executive producer), og Beryl Vertue (executive producer). Musikken er komponeret af David Arnold og Michael Price. “A Study in Pink” fik premiere på BBC One den 25. juli 2010, og havde dansk tv premiere den 16. April 2011 på DR1, under navnet “Et Studie I Lyserødt”.

Medvirkende:
Benedict Cumberbatch, Martin Freeman, Louise Brealey, Una Stubbs, Rupert Graves, Mark Gatiss, Jonathan Aris, Vinette Robinson, David Nellist, Tanya Moodie, Philip Davis, Lisa McAllister, Stanley Townsend, Peter Brooke

Steder hvor episoden er filmet:
187 North Gower Street
St. Bartholomew’s Hospital
Russel Square Gardens
Tapas Brindisa Soho Restaurant
Northumberland Street
Field House
Cardiff University

A Study In Pink er baseret på Arthur Conan Doyle’s ‘A Study In Scarlet’ (Et Studie I Rødt). Den er skrevet i 1887. Det er det første værk om detektiven Sherlock Holmes og dr. John Watson. Romanen blev første gang oversat til dansk i 1893 under navnet “En Studie i Rødt”. Historien følger Dr. Watson der lige er hjemkommet fra tjeneste som militærlæge, og han søger et sted at bo. Sherlock Holmes har fået øje på en lille lejlighed i Baker Street 221b, og de to – meget forskellige mænd – flytter ind sammen. Snart dukker det første mysterium op. En mand er dræbt, og det sætter Sherlock Holmes i gang med at løse en mordgåde som hænger sammen med et kærlighedsforhold mellem to unge mennesker, og skikken med flerkoneri, der giver stof til dramatik og ender med et mord i London.

Den 19 December 2008, udsendte BBC en pressemeddelelse angående en ny kommende drama serie. “Sherlock” blev oprindeligt planlagt som en serie med seks episoder af 60-minutters varighed. Den første episode blev filmet i Januar 2009 og blev instrueret af Coky Giedroyc. Det var planlagt at Sherlock skulle have premiere i slutningen af 2009, men da BBC fik ny dramachef, blev det besluttet at serien skulle bestå af tre 90 minutters episoder i stedet for, og pilot episoden blev derfor aldrig vist på tv. Pilot episoden findes som ekstramateriale på de fleste sæson 1 DVD’er og Blu-rays.

Ifølge Steven Moffat og Mark Gatiss, kunne de ikke bare tilføje en halv time til pilot episoden, så de måtte filme hele episoden igen. Producer Sue Vertue tilføjede, at yderligere optagelser heller ikke ville have matchet pilot episoden, fordi det var en anden instruktør og bedre kameraer blev brugt til de nye optagelser. A Study In Pink måtte derfor filmes igen, denne gang med Paul McGuigan som instruktør. Men fordi episodens forfatter og medskaber Steven Moffat havde travlt med den femte sæson af Doctor Who, blev Sherlock’s første sæson filmet i omvendt rækkefølge; “A Study in Pink” var den sidste af de tre, der blev filmet.

Sæson 1 Nyheder

Sherlock bøger fra Scholastic Readers

Sherlock: A Study in Pink og The Hounds of Baskerville fra Scholastic Readers, med og uden Audio CD, er let læselige lærerbøger, der kan hjælpe dig med at blive bedre til engelsk.
Endnu en, af de der must-haves, hvis du er fan af serien. Uanset om du er super dygtig til engelsk eller ej.

I AM LOCKED

Lås op for mere indhold ved at besøge siden på en desktop.

SKRIV EN KOMMENTAR