En producent fra BBC har truet det amerikanske netværk CBS med retssag efter CBS annoncerede planer om at lave deres egen moderne udgave af Sherlock Holmes. Folkene bag BBC’s Sherlock har sagt, at de vil tage de nødvendige foranstaltninger, hvis den amerikanske produktion, Elementary, har for mange ligheder.

BBC har, sammen med Hartswood Films, har været at skabt en moderne fortælling om Sherlock Holmes og Doktor Watson, i den populære serie Sherlock og en tredje sæson er netop blevet annonceret. I sidste uge, annoncerede CBS at de også er i gang med en moderne version af Sherlock Holmes historierne, hvilket fik alarmklokkerne til at ringe hos BBC.

Ifølge The Independent, sagde Sue Vertue, executive producer på serien, dette om sagen: “Vi har hørt, at CBS laver deres egen version af en moderne Sherlock Holmes, hvilket er interessant, da de, for et stykke tid tilbage, kom til os, med et ønske om, at genskabe vores serie. Vi er nødt til at håbe på, at deres moderniserede Sherlock Holmes ikke ligner vores, på nogen måde, for vi er meget stolte af vores serie. Og som enhver stolt forælder, vil vi beskytte vores afkoms interesser og velvære.

Vores projekt er en moderne version af Sherlock Homes. Den vil være baseret på Holmes, Watson og andre karakterer fra de originale historier. Vi vil naturligvis vise respekt for alle copyright-love, og vil ikke krænke nogen historier eller værker, der stadig er beskyttet,” sagde en repræsentant fra CBS.

Advokat Urmika Devi mener, at det vil være klogt af CBS, at lave deres version, så forskellig fra BBCs version som muligt, ellers kan de få problemer. “En moderne Sherlock er helt klart en idé,” sagde hun. Men hvad nu hvis CBS kopierer BBC ved at vise Sherlock Holmes bruge sin mobiltelefon til at løse forbrydelser, og bruge nikotin plaster i stedet for at ryge? “Det kan bringe CBS’ udgave krænkende tæt på BBCs karakter, at det kan få konsekvenser,” sagde Devi.