14. nov, 2019
Granada Holmes

Sherlock Holmes: En Skandale i Bøhmen

En skandale i Bøhmen, var Granada Televisions første afsnit i deres fire sæsoner lange TV-serie – The Adventures of Sherlock Holmes – og den blev modtaget med stor succes både i Europa og USA. Dette skyldes både Granadas mission om at være tro mod Doyles originale historier og dialoger samt de fantastiske skuespillerpræstationer leveret af Jeremy Brett (som Sherlock Holmes) og David Burke (som Dr. Watson).

Medvirkende

  • Jeremy Brett som Sherlock Holmes
  • David Burke som Dr Watson
  • Gayle Hunnicutt som Irene Adler
  • Wolf Kahler som Kongen of Bohemia
  • Rosalie Williams som Mrs Hudson
  • Michael Carter som Godfrey Norton

Detaljer

Premieredato: 24 April 1984
Spilletid: 52 min
Produktion Selskab: Granada Television

En maskeret mand opsøger en aften Sherlock Holmes og har desperat brug for hans hjælp – han ønsker bare ikke at afsløre sin identitet, derfor masken. Holmes har dog tidligere på dagen modtaget et brev fra denne mand, og det er blandt andet derfor, at han hurtigt er i stand til at afsløre, at hans hemmelighedsfulde klient i virkeligheden er selveste Wilhelm Gottsreich Sigismond von Ormstein, kommende kongen af Bøhmen.

Kongen begynder straks at fortælle Holmes om den uheldige situation, han befinder sig i. Han skal giftes med den skandinaviske konges datter, men en gammel flamme, operasangerinden Irene Adler, truer med at offentliggøre et vovet fotografi af hende og kongen, som blev taget for mange år siden, da de to i al hemmelighed var forelsket. Offentliggørelsen af dette fotografi ville ødelægge konges gode rygte samt umuliggøre hans kommende ægteskab. Han har tidligere forsøgt at betale Irene Adler for at tilbageholde fotografiet, men hun ønsker ikke at tage imod pengene. Heller ikke gentagende forsøg på at stjæle fotografiet fra hendes hjem er lykkedes, så Sherlock Holmes sættes på sagen.

Først går Holmes undercover som staldkarl i området omkring Irene Adlers hus for at lære hendes omgangskreds samt daglige rutine at kende. Han planlægger nemlig en snedig måde, hvorpå han kan få hende til at afsløre det sted, hvor fotografiet ligger gemt. Undervejs, og stadig i forklædning, ender Holmes dog uventet og rent tilfældigt som vidne til Irene Adler og advokaten Godfrey Nortons bryllup.

Samme aften, med vanlig hjælp fra Watson og endnu en famøs forklædning, denne gang som gammel præst, lykkedes Holmes’ plan da også til fulde. En gruppe slyngler truer og generer Irene Adler, da hun ankommer til sit hus, og Holmes træder til for at hjælpe hende. I forsøget herpå lader han som om, han kommer til skade, og Irene Adler får straks hjælp til at bringe ham ind i huset, så han kan komme sig. Hun er meget taknemlig over, at denne gamle, rare præst ville redde hende fra slynglerne – hvad hun ikke ved er, at hun er ved at blive taget ved næsen. På Holmes’ kommando kaster Watson nemlig et kanonslag ind gennem vinduet ude fra haven, og Holmes slår straks alarm ved at råbe: “Brand! Brand!” Instinktivt farer Irene Adler hen til et hemmeligt gemmested i væggen for at redde det værdigfulde fotografi fra flammerne, alt imens Holmes forsikrer hende, at det blot var falsk alarm. Men han nåede lige netop at se, hvor hun gemte fotografiet!

Næste dag ankommer Holmes, Watson og kongen til Irene Adlers hus for at afhente fotografiet – men Adler er rejst, og fotografiet har hun taget med sig. På snedigste vis, og til Holmes’ meget store overraskelse, gennemskuede hun hans plan, hvilket hun beretter om i det brev, hun har efterladt i det hemmelige rum i væggen, hvor fotografiet før lå gemt. Her ligger dog nu et andet, smukt indrammet fotografi, nemlig et af hende selv i aftenkjole. I brevet fortæller hun også, at kongen ikke behøver frygte en skandale – hun elsker og er elsket af en bedre mand end ham[1]. Stik modsat Holmes er kongen meget tilfreds med resultatet og tilbyder Holmes en belønning for sit grundige arbejde, men Holmes vil ikke have penge. Han er overvældet og meget imponeret af Irene Adlers intelligens, og han vil helle have lov til at beholde hendes fotografi.

Se hele episoden, i videoen foroven.

Læs også

Sherlock Holmes: De Dansende Mænd

Sherlocked.dk

Netflix og BBC1 laver ny “Sherlock Holmes” serie

Sherlocked.dk

Nancy Drew (2019)

Sherlocked.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Accepter Læs mere