Holmes & Watson får ikke dansk biografpremiere

Komedien ‘Holmes and Watson’ er en ny, humoristisk fortolkning af Arthur Conan Doyles klassiske eventyr om Sherlock Holmes og Doktor Watson. Hovedrolleindehaverne Will Ferrell og John C. Reilly har tidligere spillet sammen i komedie-hittet Step Brothers.

Men vi får den ikke at se i de danske biografer alligevel.

Filmen skulle have haft dansk biografpremiere den 10. Januar 2019, men den er nu helt droppet. Det skyldes at filmen, stort set kun har modtaget negative anmeldelser i USA, siden dens premiere d. 25. December.

På anmelder siden, Rotten Tomatoes, har filmen kun fået 7% gode anmeldelser, hvilket vil sige, at filmoplevelsen er decideret ’rådden’. Ud af 42 anmeldelser er der nemlig kun 3, der har pæne ting at sige om filmen.

Start typing and press Enter to search