Hvorfor jeg ikke tror på at Sherlock sæson 5 kommer i 2018

Et nyt rygte på internettet, hævder at Sherlock sæson 5 allerede kommer til næste år, den 1. Januar 2018. Det tror jeg dog slet ikke på, og der er flere grunde.

  1. Det er ikke en officiel nyhed fra BBC, der normalt kommer med nyheden, et stykke tid før optagelser til serien begynder.
  2. Der er ikke blevet filmet noget som helst, som kan bruges til en helt ny sæson.
  3. Hvis de skal udgive noget som helst til næste år, så skal de igang med at filme nu, eller ihvertfald meget snart. Sidste år startede de med at filme sæson 4 i April.
  4. Benedict Cumberbatch og Martin Freeman har andre film projekter lige nu, der forhindrer dem i at lave mere Sherlock. Benedict Cumberbatch arbejder pt. på filmen The Current War, og både han og Martin Freeman er begge også tilknyttet Marvels Avengers Infinity War, der også er gået i gang med optagelserne.

Rygterne siger også, at de allerede har filmet sæson 5. Dette hævdes pga. der er scener som fans har set blive filmet under sæson 4 optagelserne, som de ikke så i sæson 4…

Jaja, for det er jo ikke fordi, at Team Sherlock aldrig før, har optaget falske scener for at holde plottet hemmeligt. Det har de aldrig gjort før. NEJ DA. Host host… sæson 3… host host…

Det er også meget normalt, at visse scener ikke er med i en film (eller serie) når de endelig udkommer. Husk på, at Many Happy Returns oprindeligt var en del af The Empty Hearse, og at His Last Vow originalt var 5 timer lang, før de klippede episoden sammen. Der er masser af fraklippet materiale fra Sherlock. Nok meget mere end vi aner.

Et andet rygte siger også at det er en special, der kommer i 2018, men igen, det kræver at der er blevet filmet en hel episode mere. Jeg tror det her rygte er muteret fra den teori om at der var en hemmelig fjerde episode i sæson 4, som Mark Gatiss og Steven Moffat har benægtet.

Related posts

Ventetiden til Sherlock 5 bliver længere end tidligere

Louise Brealey; “Der er ingen planer om at fortsætte.”

Sherlock sæson 5: Alt afhænger af Cumberbatch og Freeman