Moffat og Gatiss er ikke færdige med Sherlock, men…

Steven Moffat og Mark Gatiss, er lige nu, i gang med at filme deres Dracula serie, men på trods af en fuld kalender har de imidlertid ikke udelukket, at Sherlock vender tilbage på et tidspunkt. Men lige nu fokuserer de på at lave Dracula.

Sherlock’s fjerde sæson sluttede i Januar 2017, men Moffat og Gatiss, har aldrig sagt, at det var den sidste sæson.

“Vi har aldrig sagt farvel til Sherlock. Vi får se,” sagde Steven Moffat i et interview, imens han og Gatiss var til Radio Times Cover Party. “En ting ad gangen,” tilføjede Gatiss. “Lige nu fokuserer vi på Dracula.”

De indrømmede dog, at de mindes tiden, hvor de arbejde med Sherlock, netop fordi de nu arbejder sammen igen på en ny serie. “Det er faktisk 10 år siden, vi lavede pilot episoden,” sagde Gatiss. “10 år! Så, jov, på en måde, bringer det en masse minder frem. Men vi mindes også mere friske, nylige minder om smerte og rædsel.”

Dracula vil, ligesom Sherlock, bestå af tre 90 minutters episoder og da det er Moffat og Gatiss der også står bag både kameraet og manuskripterne, så kommer der nok flere ligheder. “Vi lavede faktisk noget i dag, hvor vi måtte indrømme, det var lidt ligesom en deduktion,” sagde Gatiss, og forklarede, at de lige har afsluttet det tredje og sidste manuskript til Dracula. “Også tænkte vi, “Åh ja, her er vi. Vi er tilbage. På en måde.”

Selvom der er små ligheder, bliver Dracula ikke en fortælling i den moderne verden, men historien bliver nødvendigvis ikke den helt samme, som vi er vant til, fra den originale historie om Dracula.

Ved festen fortalte de, at deres pitch til BBC og Netflix var at gøre Dracula til “sin egen histories helt” – altså Dracula kommer i fokus, i stedet for at være en skyggefuld skurk, som de mere traditionelle helte skal overvinde.

“Der er mange ting, der er udfordrende med Dracula,” sagde Moffat. “At have en ond hovedperson er faktisk virkelig svært. Det har været en stor udfordring. Hvordan vi klarede det, må du vente med at se.”

I Bram Stokers oprindelige roman, fra 1897, ses Dracula kun gennem menneskets øjne, som forsøger at undslippe ham eller stoppe ham. Greven repræsenterer en ondsindet trussel mod menneskeheden uden nogen reel følelse for hvem han er.

Ifølge Moffat og Gatiss vil deres nye Dracula – spillet af den danske skuespiller Claes Bang – fokusere mere på hvem Dracula er, selvom det ikke har været helt så nemt som de havde forventet. “Vi fandt hurtigt ud af, hvorfor han ofte er en skyggeagtig tilstedeværelse!” sagde Moffat. “Så det er hårdt arbejde, men jeg synes det har fungeret godt.”

Kilde :

Start typing and press Enter to search