Sherlock: Pilot Episoden

Den 19 December 2008, udsendte BBC en pressemeddelelse angående en ny kommende drama serie. “Sherlock” blev oprindeligt planlagt som en serie med seks episoder af 60-minutters varighed. Den første episode blev filmet i Januar 2009 og blev instrueret af Coky Giedroyc. Det var planlagt at Sherlock skulle have premiere i slutningen af 2009, men da BBC fik ny dramachef, blev det besluttet at serien skulle bestå af tre 90 minutters episoder i stedet for, og pilot episoden blev derfor aldrig vist på tv.

Ifølge Steven Moffat og Mark Gatiss, kunne de ikke bare tilføje en halv time til pilot episoden, så de måtte filme hele episoden igen. Producer Sue Vertue tilføjede, at yderligere optagelser heller ikke ville have matchet pilot episoden, fordi det var en anden instruktør og bedre kameraer blev brugt til de nye optagelser. A Study In Pink måtte derfor filmes igen, denne gang med Paul McGuigan som instruktør. Men fordi episodens forfatter og medskaber Steven Moffat havde travlt med den femte sæson af Doctor Who, blev Sherlock’s første sæson filmet i omvendt rækkefølge; “A Study in Pink” var den sidste af de tre, der blev filmet.

Pilot episoden er aldrig blevet vist på tv. Den er inkluderet som ekstramateriale på sæson 1 DVD og Blu-ray udgivelserne fra den 30. august 2010.

Handlingen, i pilot episoden, er stort set den samme som i ASIP*, med nogle få forskelle her og der, f.eks, møder John Watson sin ven, Mike Stamford, inde i London by, og spiser derefter frokost med ham på Criterion Bar – i ASIP mødes de i en park og sidder og snakker på en parkbænk. Den eneste reference til Criterion Bar er logoet på deres kaffekopper.

Related posts

The Lying Detective

Sherlock Vinylplade med musik fra sæson 1, 2 og 3.

The Six Thatchers

Skriv et svar