Sherlock Holmes 3 får premieredato!

Mens Benedict Cumberbatch og Martin Freeman synes at være yderst uenige om ’Sherlock’s fremtid, er der dog stadig godt nyt for Sherlock Holmes fans.

Robert Downey Jr. og Jude Law, vender nemlig snart tilbage på det store lærrede som Sherlock Holmes og Dr. Watson. Warner Bros. har meddelt at filmen får premiere den 25. december 2020.

Det er uvist hvem der skal instruere “Sherlock Holmes 3”, det menes nemlig ikke at Guy Gitchie skal sidde i instruktørstolen denne gang, da han pt. er i gang med at lave “Aladdin” for Disney, der får premiere i 2019. Han burde godt kunne nå at vende tilbage til Sherlock Holmes franchisen, men måske vil Warner Bros. hellere satse på en ny instruktør, da Richies tidligere projekter, ’Spionen fra U.N.C.L.E’ og ’Kong Arthur: Legenden om sværdet’, var finansielle fiaskoer.

Warner Bros. har dog skaffet sig Chris Brancato, som tidligere har arbejdet på ’Narcos’ og ’Hannibal’, til at skrive manuskript til filmen, som naturligvis bliver baseret på de klassiske historier og figurer skabt af Sir Arthur Conan Doyle.

Start typing and press Enter to search