19. sep, 2019
SHERLOCKED.DK

The Abominable Bride er en helt speciel julegave

I 2010 blev Sherlock Holmes bragt ind i det 21. århundrede, og på kort tid blev ‘Sherlock’ en kæmpe succes. Nu vender mesterdetektiven tilbage til sine victorianske rødder.

The Abominable Bride er en original historie med elementer fra de klassiske Sherlock Holmes historier. Historien er baseret på “Rigoletti med klumpefoden og hans afskyelige hustru”, som er en af de sager, der henvises til, i Musgrave Ritualet, en af de oprindelige Sherlock Holmes historier. “Det er rigtig gotisk gyser. Den er rigtig skræmmende. Den føles original og autentisk. Den er fantastisk,” fortæller Amanda Abbington. “Det er en jule spøgelses historie,” tilføjer Mark Gatiss.

Den oprindelige ide til Specialen kom til, da Moffat og Gatiss overvejede at skrive en scene i en regulær Sherlock episode, hvor hovedpersonerne iklædte sig klassiske Sherlock Holmes kostumer. “Det startede med, at vi overvejede om vi kunne have en 10-minutters sekvens hvor de tog det tøj på, bare så vi kunne se dem gøre det?” indrømmer Moffat. “Men så tænkte vi, lad os bare gøre det. Lad os bare gøre det rigtigt. Lad os lave en hel film og gøre det ordentligt.”

Grunden til Specialen, “rent pragmatisk”, ifølge Mark Gatiss, er på grund af Hollywood der optager så meget af Cumberbatch og Freeman’s tid, at den ‘originale’ Sherlock ikke vil vende tilbage med en fuld fjerde sæson før 2017. “Vi begynder at filme [sæson 4] til April [2016]” afslører Sue Vertue. Men, “det er ikke os, der bestemmer hvornår den [sæson 4] bliver vist,” tilføjer Steven Moffat.

‘The Abominable Bride’ er en one-off standalone special og den vises i udvalgte biografer verden rundt den 1. Januar. På samme tid, vil den blive vist på BBC One. Historien følger Holmes og Watson, som må bekæmpe, hvad der synes at være spøgelset af en ung kvinde, der spøger i gaderne i London i 1895.

Læs også

Sherlock: The Abominable Bride får dansk biografpremiere

Sherlocked.dk

The Abominable Bride nomineret til 3 Bafta Craft Awards

Sherlocked.dk

The Abominable Bride London Screening

Sherlocked.dk

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Accepter Læs mere