Mine tanker om Netflix’s The Irregulars

Så har jeg The Irregulars færdig, og jeg står stadig ved hvad jeg skrev, efter at have set de første tre episoder, hvor Sherlock Holmes, slet ikke er med i. Se den IKKE for at få et Sherlock fix! Det giver den dig ikke. Så genial er den heller ikke skrevet. Se den, derimod, hvis du elsker Paranormale ungdoms serier. Så er den god og underholdene.

The Irregulars, handler om en gruppe gadebørn, der er ledet af den beslutsomme Bea (Thaddea Graham). Bea’s yngre søster Jessie (Darci Shaw), er plaget af mystiske mareridt, og alle fire mangler penge og frygter at blive sendt til et arbejdshus. Ud af det blå, dukker en mystisk læge op (som de senere lærer hedder John Watson) og beder dem om hjælp med at finde oplysninger om nogle kriminelle aktiviteter. De accepterer, men efterhånden som de dykker dybere ned i efterforskningen, erfarer de, at overnaturlige kræfter er på spil, og en mørk magt er kommet til London.

Hver episode kommer med sin egen nye monster der skal bekæmpes, men der er også et overordnet mysterie der langsomt løses hen over de otte episoder. Et mysterie som er tæt knyttet til både Dr. Watson, men også hans mystiske samarbejdspartner Sherlock Holmes, som Bea også har besluttet sig for at finde, hvilket hun gør ca. halvvejs inde i serien. Men han er langt fra den geniale detektiv han engang var.

Seriens forbindelse til de klassiske Holmes-historier er næsten ikke eksisterende, de består faktisk kun af, at kendte karakterer er brugt. Var andre brugt i stedet, havde det absolut intet ændret ved historien, og det føles mere, som om at Sherlock Holmes er brugt, for at lokke fans af mesterdetektiven til serien. Hvilket er synd. Jeg havde, personligt, håbet på en serie, med et overnaturligt twist på de klassiske historier, set fra gadebørnenes synsvinkel, men nej, sådan skulle det ikke være.

Når alt det er sagt, så formår serien alligevel at være ret underholdene. Den er sin helt egen. En en spændende, overnaturlig, victoriansk, ungdoms serie, som man bør give en chance, hvis man kan lide den slags. Men lad være at forvente alt for meget fra Sherlock Holmes, så bliver du skuffet. lol.